Intelligent Telefoni: Ring smartere direkte fra CRM'et
Intelligent Telefoni er Salesbases indbyggede telefoniløsning. I ringer og modtager opkald direkte i platformen, mens kontakt og historik ligger klar ved siden af. Guiden er til sælgere og admins der vil forstå udgående lister, indgående kø, AI-agenter og transskription.
Forudsætninger
- Telefonilicens og tildelt nummer (se Indstillinger → Telefonnumre)
- Evt. opkaldsliste eller Lister til udgående salg
- For indgående: opsat IVR-flow og kø med tilgængelige agenter
- Udgående opkald er kun til danske numre (+45). Se Ring kun til danske numre
Sådan kommer du i gang
- Klik Telefon i menuen
- Vælg en opkaldsliste til venstre (bygget fra Lister eller filtre)
- Klik et lead og ring. Alt logges automatisk på kontakten
- Registrer opkaldsudfald når samtalen slutter: vundet, tabt, genkald, ingen svar
Med Auto-dial ringer systemet næste nummer automatisk, når et opkald afsluttes.
Udgående salg
Opkaldslister grupperer leads I vil ringe til. Opret dem fra Leads eller Lister, og kombiner med sekvenser for opfølgning efter opkald. Se Ringeliste og power dialer og Genkald.
Indgående opkald, IVR og AI
Indgående opkald routes til kø, hvor teamet tager dem som de kommer. IVR lader kunden vælge afdeling via tastatur før viderestilling. Flowet konfigureres under Indstillinger → Telefoni → Indgående opkald.
AI-opkaldsagenter kan besvare indgående opkald efter jeres opsætning: velkomst, kvalificering og viderestilling til menneske eller besked. Se Indgående AI-opkaldsagenter, Indgående flow builder og Opsæt IVR.
Optagelse og transskription
Opkald kan optages efter workspace-politik og samtykke. Call Intelligence kan transskribere optagelser til søgning, coaching og opfølgning. Se Optagelse og samtykke og Opkaldshistorik.
Integration med CRM
Fra telefonen kan du sende SMS eller email, booke møde, skrive opkaldsnote eller oprette kontakt ved ukendt nummer. Alt hænger sammen med lead, virksomhed, person og pipeline.
Resultat
Teamet arbejder struktureret gennem lister, indgående opkald routes korrekt, og samtaler dokumenteres med historik og evt. transskription.
Fejlsøgning
| Symptom | Løsning |
|---|---|
| Ingen lyd | Tjek browser-tilladelser og telefoni-forbindelse under Profil |
| Indgående ringer ikke | Tjek IVR-flow og kø-tildeling under Telefoni |
| Ingen transskription | Aktivér Call Intelligence og optagelse |
| AI-agent svarer ikke | Bekræft flow er publiceret og nummer peger på det rigtige flow |