Indstillinger: Sådan sætter du workspace og team op
Indstillinger er stedet, hvor I konfigurerer Salesbase til jeres virksomhed. Det meste sættes op én gang og vedligeholdes løbende, når teamet vokser eller processer ændrer sig. Guiden er til admins der skal have overblik over workspace, moduler og adgang.
Forudsætninger
- Workspace-admin eller ejer til de fleste ændringer
- Overblik over hvilke moduler teamet skal bruge (telefoni, support, projekter osv.)
Hvor finder du indstillinger?
Klik Indstillinger i menuen. Områderne er grupperet efter emne: workspace, brugere, felter, email, telefoni, integrationer og fakturering.
Workspace og visning
Under Workspace konfigurerer I virksomhedsnavn, arbejdstider og grundpræferencer.
Visning (/settings/workspace/visning) styrer sidebar, aktivitetsfeed og detaljepaneler for hele workspacet. Admins kan skjule moduler, ændre menurækkefølge og ensrette layout på tværs af teamet. Se Tilpas workspace-visning.
Brugere, roller og moduler
Inviter teammedlemmer via email og tildel roller med rettigheder per modul: leads, deals, email, SMS, dialer, support, projekter, automatiseringer og rapporter.
Brugergrupper gør det nemmere at dele lister, rapporter og pipelines. Modul-rettigheder bestemmer om en bruger overhovedet ser fx Support eller Telefon i menuen. Se Grupper og rettigheder og Adgangskontrol.
Pipeline, felter og skabeloner
- Pipeline-indstillinger findes også direkte fra Pipeline
- Brugerdefinerede felter under Indstillinger → Felter tilpasser leads, virksomheder, personer og deals
- Skabeloner til email, SMS og dokumenter sikrer ensartet kommunikation
Planlæg custom fields før stor CSV-import.
Email, telefoni og notifikationer
Forbind email-konti, telefonnumre og notifikationer. Telefoni og booking har egne indstillingssektioner under workspace.
Resultat
Workspace er konfigureret til jeres proces: rigtige moduler synlige, korrekte rettigheder, og fælles visning så alle navigerer ens.
Fejlsøgning
| Symptom | Løsning |
|---|---|
| Bruger ser ikke modul | Tjek rolle og modul-rettigheder under Adgangskontrol |
| Sidebar mangler punkt | Tjek Visning → Sidebar og om modulet er skjult |
| Kan ikke ændre indstilling | Kræver workspace-admin; spørg ejer |
| Import fejler på custom field | Opret felt under Felter før import |