Salesbase

Email og kalender: Hold salget samlet omkring kunden

Forbind din indbakke og kalender, send opfølgning fra CRM'et, og se al kommunikation på hver kontakt.

3 min. læsetidOpdateret 4. september 2026

Email og kalender: Hold salget samlet omkring kunden

Email og kalender i Salesbase holder salgsarbejdet samlet omkring kunden. I sender og modtager mail i platformen, møder synkroniseres med Google eller Microsoft, og booking-links lader kunder vælge tid selv. Guiden er til alle der vil forbinde mail, kalender og mødebooking.

Forudsætninger

  • Adgang til Email og Kalender i menuen
  • Google, Microsoft eller IMAP-konto til synkronisering
  • Evt. workspace-admin til booking-konfiguration

Email i CRM

Forbind din konto

Gå til Indstillinger → Email-konti og tilslut Google, Microsoft eller IMAP. Når synkronisering kører, vises mails i Email-modulet med mapper i sidepanelet, liste i midten og læsevisning til højre. Øverst er en kommandolinje med Ny mail, kontofilter, søg og handlinger (slet, arkiv, stjerne, læst/ulæst, synk). Se Synkroniser email og kalender.

Skriv, skabeloner og auto-svar

Klik Ny mail i kommandolinjen øverst (eller fra en kontakt/deal) for at skrive. Svar, Svar alle og Videresend findes i læsevisningen når en mail er åben — eller via højreklik på en mail i listen. Brug skabeloner og signatur til ensartet kommunikation.

Under Indstillinger → Email Assistent kan I slå Auto-generer udkast til. Auto-svar findes under Indstillinger → Email → Auto-svar med altid aktiv, ugentlig tidsplan eller midlertidig fravær. Planlagt afsendelse vælges via Planlæg afsendelse i composer.

Kalender og møder

Kalender-modulet

Klik Kalender i menuen (/calendar) for uge- og månedsoverblik over møder synkroniseret med Google Calendar eller Outlook. Book møder fra en kontakt eller deal, så aktiviteten logges automatisk. Møder med en kendt deltager-e-mail eller -telefon vises på personen og virksomheden under Aktiviteter. Se Brug kalender-modulet.

Booking-links

Under Indstillinger → Booking (/settings/workspace/bookings) opretter I booking-typer med varighed, tilgængelighed og godkendelse. Del linket, så kunden vælger tid uden frem og tilbage i mail. Mødet oprettes i kalenderen og på kontakten. Se Opret booking-link og Booking analytics.

Email og salgsprocessen

  • Send mail fra deal-detaljer uden at skifte fane
  • Se tråde under fanen Mail på en deal
  • Brug email i sekvenser og automatiseringer
  • Tjek AI-kategorien Svar dagligt for ubesvarede henvendelser

Resultat

Hele teamet ser den aktivitet på kunden, de har adgang til. E-mails fra en privat indbakke vises kun for brugere med adgang til den e-mailkonto. Kunder kan booke tid via jeres booking-links uden manuel koordinering.

Fejlsøgning

SymptomLøsning
Ingen nye mailsGenautoriser konto under Email-konti
Kalender synkroniserer ikkeTjek Indstillinger → Kalender. Ved fejlstatus: Genopret forbindelse for Microsoft/Google, derefter Opdater i kalenderen
Booking viser ingen tiderBekræft tilgængelighed og forbundet kalender på booking-typen
Auto-svar sendes ikkeTjek tidsplan og at kontoen er aktiv

Relateret

emailkalendersynkroniseringskabelonerbooking

Var denne artikel nyttig? Kontakt support

Relaterede artikler