Meta Lead Ads lader jer indsamle kontaktoplysninger direkte i Facebook og Instagram. Med Salesbase' Meta-integration lander hvert nyt lead automatisk i CRM uden copy-paste.
Forudsætninger
- Facebook-side knyttet til jeres virksomhed
- Adgang til Meta Business Manager (til Lead Ads)
- Admin-adgang til Salesbase workspace
Sådan forbinder du Meta
- Gå til Indstillinger → Integrationer
- Find kortet Meta Business
- Klik Forbind Meta og log ind hos Meta
- Vælg jeres Facebook-side, og godkend adgangen til sider og lead-data
Efter godkendelse åbner opsætningsguiden automatisk. Hvis kortet viser Genforbind Meta, er siden ikke valgt, eller Meta mangler tilladelsen til at hente formularer. Klik Genforbind Meta og godkend igen.
Opsætningsguide (4 trin)
Trin 1: Vælg Facebook-sider
Vælg hvilke sider der skal modtage leads. Salesbase abonnerer automatisk på leadgen-notifikationer for de valgte sider.
Trin 2: Vælg lead-formularer
For hver side ser du tilgængelige lead-formularer. Aktivér dem der skal sende data til Salesbase. Inaktive formularer ignoreres.
Trin 3: Feltmapping
Kobl Meta-felter til Salesbase-felter:
| Meta-felt | Salesbase |
|---|---|
| Fulde navn | Navn |
| Telefonnummer | Telefon |
| Virksomhedsnavn | Virksomhed |
| Jobtitel | Jobtitel |
Ekstra Meta-felter kan gemmes som custom fields (prefixed med meta_).
Trin 4: Importer historik (valgfrit)
Hent leads fra de seneste 90 dage for aktiverede formularer. Nyere leads importeres typisk inden for få minutter.
Opret leads automatisk
I Meta-indstillingerne (øverst i opsætningsguiden) finder du Opret leads automatisk:
- Til (standard): Hvert Meta-svar opretter et Lead i Salesbase, før automationer kører. Brug trigger Meta Lead Form indsendt til opfølgning — undgå Opret record → Lead, ellers får du dubletter.
- Fra: Salesbase opretter ikke et Lead. Kun triggeren Meta Lead Form indsendt kører. Opret selv records med Opret record og map felter via {{meta.full_name}}, {{meta.email}}, {{meta.phone_number}} osv.
Hvad sker der når nogen udfylder formularen?
- Meta sender en webhook til Salesbase
- Salesbase henter fulde lead-data via Meta Graph API
- Hvis Opret leads automatisk er til: et lead oprettes med kilde
meta_lead_ad(betalt) ellermeta_organic(organisk) - Automatiseringer med trigger Meta Lead Form indsendt kører (og Record oprettet / Lead, hvis et lead blev oprettet)
Automatisering efter Meta-lead
Eksempel-flow (automatisk oprettelse til):
- Trigger: Meta Lead Form indsendt eller Record oprettet (Lead, filter: kilde indeholder
meta) - Handling: Tildel ejer (round-robin)
- Handling: Opret opgave ("Ring til Meta-lead")
- Handling: Opret record (Tilbud) som kladde
Eksempel-flow (automatisk oprettelse fra — fuld kontrol):
- Trigger: Meta Lead Form indsendt
- Handling: Opret record (Lead) med {{meta.full_name}}, {{meta.email}}, {{meta.phone_number}}
- Eventuelle ekstra handlinger (opgave, tilbud, osv.)
Se Tilbudskladde ved nyt lead.
Fejlsøgning
| Symptom | Løsning |
|---|---|
| Genforbind Meta vises | Forbindelsen skal fornys. Klik Genforbind Meta, vælg Facebook-siden, og godkend adgangen til formularer |
| Lead mangler i CRM | Tjek at formular er aktiveret, siden er subscribed, og at Opret leads automatisk er til — eller at din automation opretter leadet |
| Forkerte felter | Opdater Feltmapping for den pågældende formular |
| Dubletter | Ofte fordi både automatisk oprettelse og Opret record → Lead kører. Slå den ene fra |
| Dubletter ved backfill | Normal adfærd: systemet springer allerede importerede leads over |
Resultat
Når opsætningen er færdig, modtager I leads i Leads-menuen i realtid (eller via jeres automation), klar til opfølgning, scoring og automatisering.
Relateret
meta · facebook · instagram · lead ads · integration
Var denne artikel nyttig? Kontakt support
Relateret